Rådgivning af malkekvægsbesætninger

Det primære fokus for sundhedsrådgivningen i malkekvægsbesætninger består i forebyggelse af sygdomme hos dyrene. Det er nemlig igennem forebyggelse, at den største effekt på produktivitet og velfærd opnås, eftersom behandling af skader ikke altid giver gode resultatet. Rettidig omhu betaler sig i den grad, når man arbejder med køer. Tag for eksempel klovbeskæring. Der opnås langt de bedste resultater, hvis man vælger at invitere en (dygtig!) klovbeskærer jævnligt på besøg, så man sørger for at køerne får en korrekt vægtfordeling på klovene og at såleknusningsstedet er aflastet, så risikoen for at køerne får klovskader mindskes mest muligt. Alternativet resulterer hurtigt i mange halte køer, hvor skaderne taget langt tid om og afhele og hvor de sværeste skader ikke altid kan afhele igen. Det giver udslag i køernes levealder, som nedsættes, fordi halte køer må udsættes – og det er ikke økonomisk hensigtsmæssigt, ligesom det ikke er godt for velfærd. 

Men det er ikke altid enkelt at praktisere rettidig omhu. Man skal først opdage, når der sker en negativ udvikling i besætningen – og det er her det bliver svært.  En af de rutiner, som kan hjælpe med at vise om der er noget som ikke fungerer som det skal, er måling af ketonstof indholdet i blodet på nykælvede køer. Hvis goldkøernes forhold eller goldkorationen ikke fungerer optimalt, vil man hurtigt kunne se det ved, at en øget andel af nykælverene står med forøget indhold af ketonstoffer i blodet.  Det kan for eksempel ske, hvis der i en periode har været overbelægning i goldkoholdet og køerne derfor ikke har ædt så meget som de skulle, eller hvis en eller flere af fodermidlerne i goldkorationen har en anden næringsværdi end man regnede med.

Reproduktionsrådgivning