SUndhedsrådgivning i slagtekalvebesætninger
Specialiseret
slagtekalverådgivning
Slagtekalvebesætninger adskiller sig på væsentlige punkter fra malkekvægsbesætninger og derfor kræver det specialiseret indsigt i smittebeskyttelse og sygdomsforebyggelse at arbejde med slagtekalvebesætninger
Rådgivning i slagtekalvebesætninger
Slagtekalvebesætninger adskiller sig på væsentlige punkter fra andre typer af kvægbesætninger og kræver derfor specialiseret viden og interesse. De problemstillinger og sygdomsmekanismer som gør sig gældende i slagtekalvebesætninger ses ikke nødvendigvis i andre typer af kvægbesætninger. Derfor er det nødvendigt at dyrlægen i slagtekalvebesætninger har sat sig grundigt ind i slagtekalveproduktionen i Danmark – og det har vi i KoVet.
Faglig opdatering og interkollegial sparring prioriteres
For at sikre, at den rådgivning der ydes til slagtekalveproducenter er tidssvarende og evidensbaseret prioriteres det tværfaglige samarbejde med slagtekalverådgivere højt, ligesom sparring og vidensdeling med andre dyrlæger, som arbejder med slagtekalveproduktionen.
Igennem projektet ”Evidensbaseret kalverådgivning” er der udarbejdet sammendrag af mange områder af den videnskabelige litteratur, som er relevant for slagtekalve. Se mere om projektet under siden ”Projekter”
Coccidiose hos slagtekalve
Coccidiose er en encellet parasit, som findes i alle besætninger og det er altid nødvendigt, at man tænker forebyggelse ind i håndtering og opstaldning af alle kalve under ½ år.
Symptomer
Hvis ikke coccidiose håndteres korrekt, vil man typisk opleve at enkelte kalve ud af et hold magrer af og får tynd afføring, evt. blodtilblandet. Det er således sjældent hele holdet der påvirkes klinisk og symptomerne på coccidiose kan forveksles med kronisk lungebetændelse eller utrivelighed, hvis man ikke ved hvad man skal lede efter.
Immunforsvaret er altagørende
Coccidiose har en fækal-oral smitteoverførsel, hvor kalvene smittes af æg som udskilles med afføringen fra kalve, der har været inficeret. Det kan ikke undgås, at kalve smittes med coccidiose og det er heller ikke målet. Målet er, at kalvene GRADVIST smittes, og at de ikke får et stort indtag af æg på én gang. Ved den lavgradige smitte får immunforsvaret tid og mulighed for at kunne modstå infektionen i en sådan grad, at der ikke ses en tilvækstsreduktion eller sygdomsudbrud.
Diagnosticering af coccidiose
Når en kalv optager coccidiose æg går der 19-21 dage indtil den selv begynder at udskille æg. Der er ikke sammenhæng mellem gødningens konsistens og udskillelsen af æg – man kan derfor sagtens se kalve som har diarré, forårsaget af coccidiose, men ikke udskiller æg med gødningen.
Smitte introduceres med smittede kalve
I slagtekalvebesætningerne er der imidlertid en anden smittedynamik, end den vi ser i malkekvægsbesætninger. Smitte med coccidiose i malkekvægsbesætninger kommer typisk fra omgivelserne, hvor de kalve som tidligere har gået i boksen har afsat æg på vægge og inventar eller fra afføring fra kalve, som er blevet smittet for 19-21 dage siden. I malkekvægsbesætninger kan man derved undgå smitte, hvis man sørger for at boksene har et lavt smittepres og at kalvene ikke eksponeres for afføring fra ældre kalve. Denne mulighed har vi ikke helt i slagtekalvebesætningerne, fordi vi ikke kender kalvenes infektionsstatus når de sættes ind i slagtekalvebesætningerne. Vi ved ikke om kalvene i malkekvægsbesætningen har gået i fællesboks og derved har været udsat for coccidiose-smitte inden de bliver sat ind i slagtekalvebesætningen. Der er derfor en risiko for, at der i holdene både går kalve som aldrig har mødt coccidiose før og kalve som har en højgradig udskillelse af æg med gødningen – hvilket med stor sandsynlighed skaber udfordringer for de kalve, som ikke tidligerer har været udsat for coccidiose.
Behandling af coccidiose
Behandling af coccidiose er ALENE en mulighed i de stadier af parasittens liv, hvor de befinder sig inde i tarmcellerne. Kalven får diarré fordi tarmcellerne sprænges, når parasittens livscyklus afsluttes og parasitten findes efterfølgende udenfor cellen. Det betyder, at behandling kun er effektiv INDEN kalven får kliniske symptomer og at behandling af kalve med kliniske symptomer på coccidiose er udsigtsløs.
Benchmarking af mælkeforbrug pr. kalv
Mælkeforbruget i slagtekalveproduktionen er en dyr post og derfor skal der bruges så lidt som muligt, men så meget som det er nødvendigt. Hvis man ikke bruger sin mælkeerstatning med omtanke, kan økonomien hurtigt stikke af. Sammenligning af mælkepulver forbruget pr kalv i ERFA grupper er derfor også meget brugt, hvilket har sine fordele. MEN! Husk nu, at medtage kalvenes alder ved indsættelse, når forbruget sammenlignes. Det er jo ikke helt lige meget, om kalvene i gennemsnit er 21 dage eller 45 dage gamle ved indsættelse.
Det er det i hvert fald ikke, hvis man bruger kalvens alder som udgangspunkt for mælketildelingen (hvilket der i DEN grad opfordres til). Mælketildelingen burde, i den ideelle verden, baseres på hvor meget kraftfoder kalven indtager, men i en gruppe af kalve kan det være ret svært at vurdere. Den næstbedste parameter at gå efter er derfor kalvens alder. Kalvens størrelser siger intet om kraftfoderindtaget og bør ikke bruges til at vurdere, hvornår kalven kan undvære mælken.
Vidste du at:
Smagen af mælk stimulerer kalvens sutteadfærd. Når kalve smager mælk bliver de motiveret for at sutte i ca 10 minutter – men hvis kalven får mælk fra et trug eller en skål, så er de færdige med at drikke deres mælkeration efter 2 minutter. Hvad gør de så? De begynder at sutte på nabokalven, tremmerne eller skålen og når de først har lært adfærden bliver de ved – nogle gange uden relation til mælkefodringen, motiveret af sult. Abnorm sutteadfærd kan opleves som et stort problem i besætninger, hvor mælkefodrede kalve går sammen i hold. Det er derfor nødvendigt at forebygge denne type adfærd ved at tilfredsstille kalvenes suttetrang i forbindelse med mælkefodringen – og det er vist i flere studiet at det virker!
Forebyggelse af abnorm sutteadfærd bygger på følgende:
- Tildel mælken med en sut og lad sutten hænge mellem mælkefodringerne, så den er tilgængelig for kalvene
- Hvis kalvene får mælk fra en sutteautomat er det en god idé at sætte narresutter op omkring sutteautomaten
- Giv kalvene tilstrækkelig med mælk, så de ikke oplever sult
- Sørg for at kalvene æder rigeligt med kraftfoder omkring fravænning, så kalvene ikke oplever sult
En anden væsentlig fordel ved at lade kalvene indtage deres mælk med en sut er, at man derved opnår den bedste stimulering af bollerende refleksen. Når bollerende refleksen stimuleres dannes en fold i kalvens formaver, som leder mælken direkte fra spiserøret og ned i løben. Når mælken kommer i løben fordøjes den enzymatisk og der opnås den højeste udnyttelsesgrad af næringsstofferne. Dette er i modsætning til når mælken kommer i vommen, hvor den omsættes af mikroorganismer og der opnås en lav udnyttelsesgrad. Man får derved ikke den tilvækst ud af den (dyre) mælkeerstatning man giver kalvene.
Bollerende refleksen er en betinget refleks, som aktiveres når kalven forventer at få mælk. Når kalven flyttes og mælkefodringsrutinerne ændres, vil risikoen for en mangelfuld stimulering af bollerende refleksen øges. Oven i dette kan syge kalve også forventes at have en mangelfuld stimulering af bollerende refleksen. Det giver derfor rigtig god mening for især slagtekalveproducenter, at mælkefodre deres kalve med en sut for at sikre, at kalvene får den højeste udnyttelsesgrad af mælkeerstatningen.
“Hos kovet arbejder vi forskningsbaseret. Det gør vi for at sikre, at vores arbejde skaber værdi i din besætning”
KoVet
+45 25 14 66 46
Adresse
KoVet
Hundsbjerg 4
6300 Gråsten
mail@ko-vet.dk
Åbningstider
Man: 07.00-16.00
Tirs: 07.00-16.00
Ons: 07.00-16.00
Tors: 07.00-16.00
Fre: 07.00-16.00
Udenfor åbningstiden er vagthavende dyrlæge altid til rådighed